![]() OM SOFTLINE
|
GENERATIONSSKIFTEI 1981 blev K. Balling-Engelsen a/s overtaget af olieselskabet Shell, der i 2000 solgte virksomheden til et finsk investeringsselskab. I august 2003 blev møbel-divisionen Softline solgt fra ved et vellykket management-buy-out, og Softline A/S kunne etableres som en selvstændig, privatejet virksomhed under ledelse af direktør Finn H. Sørensen.Virksomheden har i dag ca. 40 medarbejdere, og sikrer beskæftigelse til yderligere 80-90 ansatte hos underleverandører, der leverer komponenter til Softlines møbler. Siden 2003 har Softline arbejdet målrettet på at blive førende producent og forhandler af skandinavisk inspirerede designmøbler. Alle i virksomheden har fokus på design, funktionalitet og kvalitet. Kombineret med ny teknologi og nye materialer danner det basis for nye innovative højkvalitetsprodukter, der matcher den enkelte kundes behov og krav til moderne livsstil. Generationsskiftet har givet ny fremdrift for salg til både privat- og kontraktmarkedet. Udover placeringen i tusinder af hjem over hele verden, har møblerne også fundet plads i en række prominente projekter. For Danmarks Radio skabte designerne busk+hertzog en stol som gave til Kylie Minogue – det blev Hello-stolen, der i dag står på Kunstindustrimuseet i København og på National Gallery i Oslo. Lotus sofaen optræder i ”Sex and the City”. Og Grand Prix og Donut er brugt som gave til det danske kronprinsepar. (se yderligere events på hjemmesiden). I dag er Softline en førende designvirksomhed der samarbejder med mere end 15 topdesignere og med et designkoncept opdelt i 4 kollektioner. |