![]() PRESSE
|
KARIM RASHID DESIGNER FOR SOFTLINEApril 2010 "Karim Rashid er en af sin generations mest skabende designere, og det er en stor ære at have ham med om bord”, siger Finn H. Sørensen," direktør i dansk-baserede Softline. Den prisbelønnede Karim Rashid vil bidrage med tre fantastiske designs ud over de mange andre nye Softline-produkter, som vil blive præsenteret i Milano. ”Softline har fast fokus på innovative og funktionelle designmøbler i høj kvalitet, og Karim Rashid kontaktede os i 2009 for at undersøge mulighederne for et samarbejde med, da han synes om vores tilgang til design. Karims bidrag er betydningsfulde og unikke både hvad angår form og farve, og jeg er sikker på at designelskere vil sætte pris på vores nye produkter," forklarer Softlines direktør. På møbelmessen i Milano lancerer Softline og designteamet en serie nye produkter, materialer og farver. Udover Karim Rashids nye designs vil dette års Softline-kollektion bestå af helt nye og unikke stoffer - bl.a. stoffer der skifter farve. Karim Rashids tre designs for Softline: BLUB: Blød organisk stol PIERCE: Sofa /chaiselong OTTOBED: Pouf/seng Karim Rashid har mere end 3.000 designs i produktion. Han har vundet over 300 priser og udstiller kunst i gallerier over hele verden. SOFTLINE er ét af de få danske firmaer, der har været fast udstiller på messen i Milano. I 12 år har SOFTLINE været med, og i år udstiller virksomheden på messens største skandinaviske stand. Kom og vær med i Pavillon 6, Stand C36 |