![]() PRESSE
|
SOFTLINE DESIGNMØBLER OFFICIEL GAVE TIL KRONPRINSEPARRETJuni 2008 ”Det er en meget stor ære for os at få denne opgave, og vores designere har i al hemmelighed arbejdet med projektet i flere måneder,” siger Softlines direktør, Finn H. Sørensen. Kommunen har ønsket, at Frederik og Mary skulle have et stykke Lolland med hjem, og at det skulle være noget unikt, som deres børn også kunne få glæde af. ”Vi har derfor valgt at udvikle to kongelige designs fra vores ungdomsserie til børnene, som får hver en smart Grand Prix stol samt en Donut puf-stol,” fortæller Finn H. Sørensen. Møblerne er udført med en speciel filtstof kvalitet i en kongeblå farve, og Prins Christian og Prinsesse Isabella får deres navne og en kongekrone broderet i guld på hver af stolene. Den bløde og lege-venlige pufstol er ligeledes i kongeblåt stof kombineret med en flot pink farve. ”Det dekorative, runde design og de små dimensioner gør møblerne perfekte til børnenes værelser, og vi håber kongefamilien får stor glæde af gaven,” siger Finn H. Sørensen; Softline’s designer Stine M. Engelbrechtsen og hendes team i udviklingsafdelingen har stået for at færdiggøre kommunens gave. Grand Prix stolene er oprindeligt designet af tegnestuen Format og puf-stolen af tegnestuen Goodmorning Technology. Yderligere oplysninger: Direktør Finn H. Sørensen Tlf. 54160680 E-mail: fhs@softline.dk GRAND PRIX er en dekorativ gyngestol. Det morsomme design og de små dimensioner gør den perfekt til børnenes værelse. DONUT består af tre dele, en ring med en diameter på 80 cm med et hul i midten på 40 cm. I hullet placeres to skamler Ø 40, der er 15 cm høje. Hvis et møbel kan være sjovt – så er Donut det. Lækkert at knuge, rar at bruge. Princippet bag Donut er enkelt, anvendelsesmulighederne er mange: som legepuf, til at sidde i nede i midten, til at rode rundt på gulvet med, til at lege med, hvile sig på – eller bare lade det være sig selv som dekoration i rummet. |